Introduktion

Det er veldokumenteret at markedet for tænketanke i den seneste periode har undergået markant strukturel transformation.  Den bemærkelsesværdige succes hos HCØkonomerne har bidraget til en øget opmærksomhed på sektorens vækstpotentiale. Denne artikel foretager en mikroøkonomisk analyse af de markedsdynamiske konsekvenser ved en transition fra monopol til oligopol.

Analysens grundlag

For nylig blev vi her hos HCØkonomerne gjort opmærksomme på eksistensen af en ny tænketank. I den indledende fase synes dette forhold uden yderlige analytisk relevans. HCØkonomerne har siden grundlæggelsen besiddet et de facto monopol på produktion af tænkte tanker, og spørgsmålet om, hvorvidt en nyetableret aktør realistisk set ville kunne levere en sammenlignelig ydelse, synes barnagtig. Ikke desto mindre manifesterede der sig blandt HCØkomomerne en hvis kognitiv uro, og en nærmere betragtning gav anledningen til en central hypotese: såfremt de TO tænketankers tænkte tanker er homogene, er der tale om et oligopolistisk markedet, en markedsstruktur med potentielt alvorlige implikationer for omsætningen. Denne observation motiverede en systematisk mikroøkomomisk analyse af virksomhedens profit, markedsligevægt og optimalt output.

Analysen og hvad den viste os

De underliggende matematiske derivationer er af en vis kompleksitet og vurderes at være overflødige for denne artikels primære interesse. Mellemregninger udelades af hensyn til læservenlighed, om end vi med en sikkerhed, der mindst svarer til den at vi i fremtiden får virke som  dataloger, garanterer for korrektheden af resultaterne. En gennemgang af virksomhedens regnskab, trods HCØkomomernes status som NGO, afslører at talrige og generøse donationer fra den velkendte filantrop T-shirt Anders resulterer i en positiv nettoprofit margin. Som det fremgår af figuren, udviser den akkumulerede profit frem til indeværende regnskabsår en opadgående tendens.

Denne konstatering gav indledningsvis anledning til delt optimisme, hvilket imidlertid viste sig kortvarig. En fremskrivning af profitudvikling under hensyntagen til den nye konkurrents markedsindtræden afslørede en markant negativ tendens. Som det fremgår af den projekterede profitfunktion, er den forventede profit hos HCØkonomerne stærkt faldende. Denne udvikling, alt andet lige, indikerer en forestående recessiv periode for organisationen.

Cournot og BR

Med henblik på at belyse de markedsdynamiske processer på tænketankmarkedet og identificere en strategi for HCØkonomernes bevarelse, fandtes det påkrævet at formalisere problemstillingen i et veletableret teoretisk rammeværk. Situationen lader sig hensigtsmæssigt beskrive et Cournot oligopol. Grundlaget herfor er følgende: HCØkomomerne har historisk opereret som eneudbyder af tænkte tanker; med med en ny aktørs markedsindtræden er der imidlertid etableret en duopolistisk struktur, dette er suboptimalt fra et profitmaksimerende perspektiv. I overensstemmelse med Cournot-modellens grundantagelser vælger begge aktører deres output af tænkte tanker simultant. Dette gøres betinget på viden om den anden aktørs output, det giver lys til en klassisk Best-Response dynamik. En erkendelse af denne struktur indicerede, at en analytisk løsning var indenfor rækkevidde. Af fortrolighedshensyn kan de specifikke profit- og omkostningsfunktioner ikke offentligt gøres, men efter nøje beregninger fastlægges best-response funktionen for HCØkonomerne til BRHCØ=2yTænk2+A hvor A = antallet af timer tænkt * (øl+cigaretter), og den konkurrerende tænketank BRTænk2 = 1/16. Disse resultater er yderst bemærkelsesværdige. Det optimale output niveau for HCØkonomerne beregnes til  2*1/16+A =1/8 +A. Idet parameteren A antages at antage betydelige værdier, indikerer dette, at en konkurrencedygtig produktion forudsætter en markant forøgelse af de tænkte tanker. Det bemærkes endvidere at konkurrentens best-response er uafhængig af HCØkonomernes output af  tænkte tanker, et fund der rejser berettiget tvivl om kvaliteten af konkurrentens analytiske kapacitet.

Uhomogene varer

I kølvandet på de ovennævnte beregninger opstod en søvnløs nat præget af en vedvarende analytisk grublen. Med henblik på en empirisk validering af homogenitets antagelsen erhvervede HCØkonomerne sig et abonnement på den konkurrerende tænketanksprodukter. Resultatet af denne kvalitative produktvurdering var, at det faglige niveau hos konkurrenten befandt sig markant under de forudgående forventninger. Det må herved konkluderes, at homogenitets antagelsen ikke holder, at de TO aktørers output er differentierede goder, en distinktion med afgørende konsekvenser. Cournot-modellens anvendelighed er betinget af produkt homogenitet, hvilken præmis som bekendt ikke er opfyldt i nærværende tilfælde. Med det konstaterede kvalitets differentiale in mente, og under inddragelse af økonometriske metoder herunder lineær regression, tegner der sig et væsentlig mere gunstigt billede for HCØkomomernes fremtid.

Fremtiden for tænketanke, når  N → ∞

I den eufori, der naturligt følger af en positiv revision af profit fremskrivning, opstår imidlertid endnu en analytisk bekymring. Hvad ville konsekvenserne være, såfremt yderligere aktører måtte antages at træde ind på markedet med homogene produkter? Cournots lov nummer TO postulerer at “for N → ∞ forbrugere vil oligopolet nærme sig perfekt konkurrence”. For den uindviede læser må det bemærkes, at perfekt konkurrence, i modsætning til hvad dets navn antyder, udgør det mest ugunstige udfald set fra en profitmaksimerende virksomheds synspunkt. Under betingelserne for perfekt konkurrence vil profitten konvergerer mod 0. Som det fremgår af den projekterede profitfunktion herunder. De langsigtede udsigter for HCØkonomerne  under dette scenarie er alarmerende.

Konklusion

Skulle det beskrevne worst-case scenarie materialisere sig, og yderlige aktører vælge at træde ind på tænketank markedet med homogene tanker, vil de profitteoretiske implikationer være alvorlige for samtlige eksisterende udbydere, herunder HCØkonomerne. Fraværet af profit vil eliminere de økonomiske incitament til produktion, og dermed grundlaget for at tænke tanker. På baggrund af den nærværende analyse skal det derfor fremføres, at en yderligere ekspansion i antallet af tænketanke på kort og lang sigt er uønskelig. Alternativt, skal vi holde op med at tænke tanker alle sammen, og derved ende som fysikere, hvilket må konkluderes at være yderst suboptimalt og uønsket af alle.