Heldigvis er denne data offentlig tilgængelig, du kender os her hos HCØkonomerne, vi hører ordene “data om penge inde på computeren” og går helt i selvsving. Vi har hentet alt data fra uddannelses- og forskningsstyrelsens værktøj ”Uddannelseszoom” da dette er registerdata. Vi har efterfølgende gjort det arbejde ingen andre i landet vil gøre. Faktisk fundet ud af hvilke uddannelser du skal tvinge dine børn til at tage så du kan gå på tidlig pension.

Desværre sker der det, som bare ikke må ske… Dataen er langt mere kompleks end bare at afskrive sin søn hvis han ikke bliver aktuar. Forskellige uddannelser er bedst for forskellige mennesker på forskellige tidspunkter. De vigtigste ting vi ser i dataen, er forskel på fordelingerne af løn og forskel på hvornår man får en høj løn i sin karriere. Vi har derfor valgt at præsentere 6 forskellige lister

Listen over de 16 bedst lønnede uddannelser lige ud af studiet, betinget på at du præcis så dygtig/heldig/netværket som medianen på studiet.

1. Odontologi – Københavns Universitet – 56.550,00
2. Actuarial Mathematics – Københavns Universitet – 56.100,00
3. Odontologi – Aarhus Universitet – 55.900,00
4. Revisorkandidat – Copenhagen Business School – 51.500,00
5. Medicin – Aalborg Universitet – 51.150,00
6. Matematik-økonomi – Københavns Universitet – 50.200,00
7. Business Analytics – Danmarks Tekniske Universitet – 49.900,00
8. Bioteknologi (diplomingeniør) – Professionshøjskolen Absalon – 49.800,00
9. Autonomous Systems – Danmarks Tekniske Universitet – 49.500,00
10. Business Administration and Bioentrepreneurship – CBS – 49.200,00
11. Medicin – Syddansk Universitet – 49.150,00
12. Økonomi – Copenhagen Business School – 49.000,00
13. Vvs-installatør – Erhvervsakademi København – 48.950,00
14. Erhvervsøkonomi og matematik – Copenhagen Business School – 48.900,00
15. Maskinmester – Fredericia Maskinmesterskole – 48.600,00
16. Fiskeskipper af 3. grad – MARTEC – 48.550,00

Liste over de 15 bedst lønnede uddannelser efter 10 år, betinget på at du præcis så dygtig/heldig/netværket som medianen.

1. Actuarial Mathematics – Københavns Universitet – 76.200,00
2. IT Product Development – Aarhus Universitet – 73.050,00
3. Erhvervsøkonomi og matematik – Copenhagen Business School – 72.600,00
4. Business Administration and Information Systems – CBS – 72.100,00
5. Revisorkandidat – Copenhagen Business School – 71.800,00
6. Økonomi – Københavns Universitet – 67.900,00
7. Global ledelse og design af produktionsnetværk (diplomingeniør) – Uddannelsen på landsplan – 66.600,00
8. Erhvervsøkonomi, cand.merc. – CBS – 66.400,00
9. Pharmaceutical Sciences – Københavns Universitet – 66.400,00
10. Business Administration and Bioentrepreneurship – CBS – 65.900,00
11. Industrial Engineering and Management – DTU – 65.400,00
12. Statistics – Københavns Universitet – 64.900,00
13. Software Design – IT-Universitetet i København – 64.550,00
14. Medicin – Syddansk Universitet – 64.300,00
15. Økonomi – Aarhus Universitet – 64.100,00
16. Elektrisk energiteknologi (diplomingeniør) – DTU – 63.800,00

Og jeg ved hvad du tænker, jeg er helt klart bedre end medianen. Det er din heldige dag, fordi denne data har vi også. Her er listen for tredje kvartil af lønninger lige ud af uddannelse.

1. Odontologi – Københavns Universitet – 74.300,00
2. Odontologi – Aarhus Universitet – 71.600,00
3. Revisorkandidat – Copenhagen Business School – 63.400,00
4. Økonomi – Copenhagen Business School – 63.300,00
5. Actuarial Mathematics – Københavns Universitet – 60.400,00
6. Fiskeskipper af 3. grad – MARTEC – 60.100,00
7. Matematik-økonomi – Aalborg Universitet – 58.900,00
8. Maskinmester – Fredericia Maskinmesterskole – 56.400,00
9. Maskinmester – Teknika – 55.600,00
10. Medicin – Aalborg Universitet – 55.450,00
11. Business Analytics – DTU – 55.400,00
12. Vvs-installatør – Erhvervsakademi København – 55.100,00
13. Medicin – SDU – 54.800,00
14. Revisorkandidat – SDU – 54.300,00
15. Bioteknologi (diplomingeniør) – Professionshøjskolen Absalon – 54.000,00
16. Medicin – Københavns Universitet – 53.800,00

Og til dem som også er klart bedre end medianen selv efter 10 år

1. Actuarial Mathematics – Københavns Universitet – 98.600,00
2. Skuespil – Den Danske Scenekunstskole – 95.800,00
3. Revisorkandidat – Copenhagen Business School – 91.800,00
4. Erhvervsøkonomi og matematik – CBS – 91.700,00
5. IT Product Development – Aarhus Universitet – 90.800,00
6. Business Administration and Information Systems – CBS – 88.900,00
7. Erhvervsøkonomi, cand.merc. – CBS – 88.500,00
8. Business Administration and Bioentrepreneurship – CBS – 85.900,00
9. Økonomi – Københavns Universitet – 84.800,00
10. Økonomi – Aarhus Universitet – 84.300,00
11. Industrial Engineering and Management – DTU – 83.600,00
12. Odontologi – Københavns Universitet – 82.700,00
13. Pharmaceutical Sciences – Københavns Universitet – 81.950,00
14. Organisational Innovation and Entrepreneurship – CBS – 81.800,00
15. Erhvervsøkonomi og psykologi – CBS – 79.900,00
16. Revisorkandidat – SDU – 79.600,00

Hvad med dit barn som skal tvinges ind på en specifik uddannelse så du kan komme tidligt på pension? Du ved at de er i første kvartil, hvad skal du tvinge dem til? Frygt ej, dette spørgsmål kan vi også hjælpe med. For de nyuddannede pensionspowerhouses i første kvartil er toppen således.

1. Actuarial Mathematics – Københavns Universitet – 50.800,00
2. Matematik-økonomi – Københavns Universitet – 47.000,00
3. Bioteknologi (diplomingeniør)- Professionshøjskolen Absalon – 46.700,00
4. Medicin – Aalborg Universitet – 46.400,00
5. Vvs-installatør – Erhvervsakademi København – 46.000,00
6. Surveying, Planning and Land Management – Aalborg Universitet – 44.700,00
7. Odontologi – Aarhus Universitet – 44.600,00
8. Erhvervsøkonomi og matematik – CBS – 44.400,00
9. Business Analytics – Danmarks Tekniske Universitet – 44.300,00
10. Odontologi – Københavns Universitet – 44.200,00
11. Computer Science and Engineering – DTU – 44.100,00
12. Maskinmester – Teknika – 43.950,00
13. Business Administration and Bioentrepreneurship – CBS – 43.800,00
14. Bæredygtig energiteknik (diplomingeniør)- Aalborg Universitet – 43.400,00
15. Medicin – Københavns Universitet – 43.250,00
16. Datalogi – Københavns Universitet – 43.000,00

Og sidste liste er første kvartil 10 år efter endt uddannelse.

1. Actuarial Mathematics – Københavns Universitet – 63.900,00
2. Erhvervsøkonomi og matematik – CBS – 61.700,00
3. Business Administration and Information Systems – CBS – 58.700,00
4. Revisorkandidat – CBS – 57.600,00
5. Elektrisk energiteknologi (diplomingeniør)- Aarhus Universitet – 56.700,00
6. Økonomi – Københavns Universitet – 56.600,00
7. Maskinmester – Teknika – 55.650,00
8. Computer Engineering – Aarhus Universitet – 55.500,00
9. IT Product Development – Aarhus Universitet – 55.400,00
10. Industrial Engineering and Management – DTU – 54.900,00
11. Datalogi – Københavns Universitet – 54.800,00
12. Software Design – ITU – 54.800,00
13. Erhvervsøkonomi og psykologi – CBS – 54.700,00
14. Medicin – Københavns Universitet – 54.100,00
15. Mathematical Modelling and Computation – DTU – 54.050,00
16. Digital Innovation and Management – ITU – 53.900,00

Så hvad er din nyttemaksimerende strategi hvis du helt selv kan vælge dit barns skolegang? STEM, sundhed- eller økonomiskeuddannelser er klart vejen frem da disse er godt repræsentereret i toppen af lønstatistikken. I nogle kredse diskuteres et såkaldt “Project Mbappe” men vi, her hos HCØkonomerne advokerer altså for et projekt Gauss/August Krogh/Cournot. Skulle dette slå fejl er det vigtigt at du tager dem med ud at fiske og indskriver dem i den lokale theaterklub

The post Hvem tjener mest? Nej, hvem tjener mest, hvornår? first appeared on HCØkonomerne.

Figuren ovenfor illustrerer en negativ sammenhæng mellem CEO’ers højde og virksomhedens afkast over de seneste fem år. Det skal understreges, at analysen udelukkende er baseret på amerikanske virksomheder og kun 20 datapunkter. Forklaringsgraden er desuden lav og ligger tæt på nul, hvilket gør det svært at konkludere noget om en egentlig sammenhæng.

Der er dog én tydelig outlier blandt datapunkterne, nemlig Jensen Huang, direktør for NVIDIA. Fjerner vi ham fra figuren, stiger forklaringsgraden markant, og hældningen bliver langt mindre udtalt

Her ser vi en hældning på -5,87, hvilket er væsentligt mindre end de -12, vi tidligere så. Alt andet lige burde dette give en smule ro i sindet til de høje læsere derude – og der er stadig god grund til at følge med, hvis man befinder sig i den kategori. For selvom denne konkrete analyse viser sig at være upålidelig og uden reel sammenhæng – blandt andet fordi det er notorisk svært at finde troværdige fakta om direktørers højde, og jeg derfor ikke kan stå inde for præcisionen af datapunkterne – kan man alligevel spore tendenser, der peger på fordele ved at være høj. Finans har tidligere undersøgt sammenhængen mellem højde og indtjening, Business Insider har berørt samme emne, og begge peger på, at høje mennesker generelt opnår mere succes.

Dette fænomen vil HC Økonomerne gerne forsøge at belyse gennem én bestemt branche. Det er almindelig kendt, at højde er en fordel inden for elitesport. Ser man på de offentligt tilgængelige statistikker over Berlingskes top 100-talenter, viser det sig, at mere end hver fjerde af talenterne har dyrket elitesport. Spørgsmålet er stadig, i hvilken grad højde reelt spiller ind – og det er svært at udtale sig med sikkerhed om. Alligevel peger tendensen på en sammenhæng: Børn og unge klarer sig ofte godt i sport, blandt andet på grund af deres højde, hvilket giver dem oplevelser og erfaringer, som senere er med til at forme et top 100-talent.

Godt nyt for høje mennesker…

The post Dårligt nyt for høje mennesker: Negativ sammenhæng mellem afkast og CEO-højde fundet! first appeared on HCØkonomerne.

Jeg læser gang på gang om at Niels Bohr Bygninen(NBB) er en skandale. Der er en fælles mening blandt den almene befolkning, og specielt studerende på KU, at NBB bygningen ikke har skabt andet end problemer. Et projekt som har kostet mange stillinger, penge og svækket uddannelsesinstitutionen som helhed. Her mener jeg mig man skal se ud over sin egen næsetip og se nogle af de positive ting ved renoveringen.

Man kan anlægge et arbejdsmarkedsøkonomisk perspektiv. I økonomi taler man ofte om, at der i en sund økonomi altid vil være en vis naturlig arbejdsløshed. Altså en lille andel af arbejdsstyrken, som midlertidigt står uden job fordi folk skifter arbejde, virksomheder omstiller sig, eller fordi økonomien simpelthen ikke kan matche alle med den rigtige stilling på samme tid. NBB har skabt masser arbejde og derfor beskæftigelsen i Danmark som helhed påvirket af dette. For da regningen blev for stor, og driftsudgifterne begyndte at presse universitetets økonomi, fulgte fyringerne. Med lidt økonomisk logik kan man derfor påstå, at projektet først bekæmpede ledighed i bygge- og rådgiverbranchen, og derefter, i en slags makroøkonomisk boomerang, genoprettede den naturlige arbejdsløshed blandt forskere og ansatte på KU.

Kigger man efterfølgende på den værdi renoveringen har givet til BNP, så kan man ikke andet end at tage jubelbrillerne på og være glad for at Danmark på papiret er blevet rigere. KU har kørt en form for aktiv finanspolitik for, ja man fristes til at skrive det, Kongeriget Danmark. En aktiv politik som altså kun ville booste BNP med et beskedent beløb på 1,6 milliarder til at starte med. Men med ambitiøse mennesker ved roret, så var den vækststrategi ikke god nok og projektet greb om sig. Man kan stille sig selv spørgsmålet. Er 1,6 milliarder nok? De fleste ikke ambitiøse vil helt sikkert svare ja til dette spørgsmål. Hvor andre institutioner forsigtigt forsøger at holde sig inden for budgettet, valgte KU en mere ekspansiv tilgang: Flere udgifter, mere aktivitet og dermed et markant større bidrag til BNP. Faktisk på over 5 milliarder.

Der er mange positive ting fra det økonomiske perspektiv og, hvis jeg skulle liste dem alle, så ville dette indlæg blive så langt at selv de bedste akademikere og forskere, altså dem som er tilbage, ikke ville have overskud til at læse den lange liste på én gang. Der er dog en sidste ting jeg synes er vigtig at bringe op og det er sunk cost perspektivet. Dette er dog fra min side mere til de mange modstandere af projektets håndtering.
De mange milliarder, der allerede er brugt, er tabte i økonomisk forstand. De kan ikke hentes tilbage ved at være ekstra irriteret over dem, selvom det ellers føles fristende. Derfor bør spørgsmålet ikke kun være, om byggeriet burde have været billigere men hvordan man nu får mest mulig værdi ud af det. Når pengene først er brugt, handler det om at maksimere den fremtidige nytte. Flere forskningsgennembrud, bedre undervisning, mere samarbejde og højere produktivitet. Med andre ord: Man kan ikke ændre, at regningen blev enorm, men man kan stadig forsøge at sørge for, at bygningen ikke bare bliver et monument over budgetoverskridelser, men også en motor for fremtidig viden. For hvem ved måske det næste store bliver opfundet i lige netop Niels Bohr Bygningen.

Den helt og aldeles objektive vurdering af projektet, fra økonomisk perspektiv, er at uanset om man vil acceptere det eller ej, så var det projekt og håndteringen deraf en økonomisk genistreg og ikke en skandale.

The post Niels Bohr Bygningen: Skandale eller økonomisk genistreg? first appeared on HCØkonomerne.

Denne artikel vil netop reflektere, fundere og argumentere for forskellige spilstrategier og gå i dybden med tidligere data fra Paradise Hotel for at forstå spillet, dets deltagere og forhåbentlig finde ud af hvorfor spillet er så populært blandt store dele af den danske unge befolkningsgruppe

Analysen og hvad den viste os

Sjældent hører man Paradise Hotel og Nash-ligevægt nævnt i samme sætning. Endnu sjældnere hører man nogen hævde, at dansk reality-tv udgør et empirisk studie i anvendt mikroøkonomi. Ikke desto mindre er netop dette den hypotese, der i stigende grad har manifesteret sig blandt HCØkonomernes analytiske segment efter adskillige timers intensiv eksponering for TV3’s måske vigtigste kulturprodukt siden introduktionen af Robinson-ekspeditionen. Ved første øjekast synes Paradise Hotel naturligvis at være et socialt eksperiment bestående af selvbruner, tequila og følelsesmæssig destabilisering, men en nærmere analyse afslører, at programmets fundamentale struktur i virkeligheden er gennemsyret af klassisk spilteori.

Særligt troskabstesten fremstår som et bemærkelsesværdigt eksempel på strategisk interaktion mellem rationelle aktører under usikkerhed. Situationen er velkendt: To finalister står over for hinanden med en potentiel gevinst på 500.000 kroner. Mellem dem eksisterer ti trin á 50.000 kroner, og ved hvert trin kan en deltager vælge enten at fortsætte samarbejdet eller smide kuglen. Såfremt én deltager smider kuglen, tilegner vedkommende sig hele den akkumulerede præmiesum, mens modparten realiserer et payoff svarende til præcis nul kroner og en efterfølgende invitation til diverse sladderpodcasts. Såfremt begge deltagere derimod fortsætter hele vejen til 500.000 kroner, deles beløbet ligeligt mellem parterne.

Det intuitive udgangspunkt blandt størstedelen af seersegmentet synes at være, at rationelle individer bør samarbejde længst muligt for derved at maksimere den samlede gevinst. Denne antagelse lider imidlertid af en væsentlig teoretisk svaghed, idet den ignorerer de incitamentsstrukturer, der opstår under sekventielle spil. En analyse baseret på baglæns induktion viser hurtigt, at spillets logiske struktur producerer et overraskende resultat.

Antag først, at begge deltagere når det sidste trin ved 500.000 kroner. Her står hver spiller overfor to mulige handlinger. Ved fortsat samarbejde opnås et payoff på 250.000 kroner til hver deltager. Ved at smide kuglen opnås derimod 500.000 kroner individuelt. Under antagelsen om payoffmaksimerende adfærd vil enhver rationel spiller derfor foretrække at smide kuglen ved sidste trin. Problemet opstår imidlertid ved, at begge deltagere er i stand til at foretage præcis samme analyse.

Dermed bliver næste spørgsmål uundgåeligt: Hvis begge spillere forventer forræderi ved 500.000 kroner, hvorfor så vente til sidste trin? Ved 450.000 kroner eksisterer præcis samme incitamentsstruktur. En spiller kan enten fortsætte mod et sandsynligt fremtidigt forræderi eller eliminere risikoen ved selv at smide kuglen først. Den samme logik gælder ved 400.000 kroner, 350.000 kroner og fortsætter rekursivt hele vejen tilbage til spillets begyndelse.

Resultatet bliver derfor, at den eneste subgame perfect Nash-ligevægt i troskabstesten er følgende strategi: begge deltagere bør smide kuglen ved første mulige trin, altså ved 50.000 kroner.

Det matematiske resultat forekommer umiddelbart kontraintuitivt og producerer ofte betydelig kognitiv dissonans blandt seerne, særligt dem der stadig opererer under den romantiske forestilling om loyalitet i reality-tv. Ikke desto mindre er konklusionen stringent. Spillets struktur belønner mistillid, og enhver forsinkelse af forræderiet øger alene sandsynligheden for selv at blive elimineret uden gevinst.

Dette rejser imidlertid et mere interessant spørgsmål: Hvorfor observerer man så ikke konsekvent kuglekast ved 50.000 kroner? Hvorfor vælger deltagere igen og igen strategier, der ifølge den rene spilteori synes suboptimale?

Forklaringen findes sandsynligvis i det forhold, at Paradise Hotel ikke blot er et matematisk spil, men et socialt spil. Deltagerne maksimerer ikke nødvendigvis udelukkende monetært payoff. Der eksisterer betydelige eksterne faktorer i payoff-funktionen, herunder social anerkendelse, medieeksponering, fremtidige influencer-kontrakter og ønsket om ikke at blive nationalt synonym med sociopati.

En mere realistisk payoff-funktion må derfor antages at have formen:

hvor $M_i$ repræsenterer monetær gevinst, $R_i$ repræsenterer social reputationel værdi, og $H_i$ repræsenterer offentlig hadkapital på sociale medier. Parametrene $\alpha$α og $\beta$β varierer naturligvis betydeligt mellem deltagerne og må forventes særligt høje blandt deltagere med aktiv TikTok-profil og managementagentur.

Hermed bliver troskabstesten væsentligt mere kompleks end den klassiske model antyder. En deltager kan rationelt vælge at afstå fra at smide kuglen, selv når dette reducerer den direkte monetære gevinst, hvis den langsigtede reputationsgevinst overstiger differencen. I praksis transformeres spillet derfor fra et simpelt nulsumsspil til et multidimensionelt optimeringsproblem med betydelig asymmetrisk information.

Paradise Hotel illustrerer dermed et centralt forhold inden for moderne spilteori: Mennesker er sjældent fuldstændigt rationelle i klassisk økonomisk forstand, men de er ofte rationelle inden for deres egne subjektive præferencefunktioner. Deltagernes handlinger fremstår kun irrationelle, hvis man fejlagtigt antager, at penge er den eneste relevante nyttevariabel.

Dette forklarer samtidig programmets bemærkelsesværdige popularitet. Seerne observerer ikke blot konflikter og romantiske relationer, men komplekse strategiske interaktioner mellem individer med forskellige incitamenter, informationsniveauer og tidshorisonter. Hver ceremoni fungerer i praksis som et gentaget spil med ufuldstændig information, hvor alliancer etableres, brydes og rekonstrueres i et konstant forsøg på at optimere individuelle payoffs.

Paradise Hotel kan således betragtes som et mikroskopisk laboratorium for menneskelig adfærd under strategisk usikkerhed. Bag de farverige drinks og emotionelle sammenbrud gemmer der sig i virkeligheden en overraskende stringent økonomisk logik. At denne logik udfolder sig på et mexicansk hotel mellem mennesker ved navn Nikolaj, Melissa og “Loco-Tobias”, ændrer fundamentalt set ikke ved analysens validitet.

Var Simon klog og økonomisk bevidst?

Simons valg om at smide kuglen på andet skridt medførte en stor debat og undren. Sociale medier blev hurtigt fyldt med analyser, frustration og moralske vurderinger fra seere, der enten betragtede handlingen som kynisk genialitet eller som et nærmest utilgiveligt forræderi. Det interessante er imidlertid, at denne debat i virkeligheden rækker langt ud over Paradise Hotel. For spørgsmålet er ikke blot, om Simons valg var moralsk korrekt, men snarere om det var rationelt. Og netop her bliver Paradise Hotel overraskende interessant som mikroøkonomisk og spilteoretisk analyseobjekt.

Mange mennesker forbinder spilteori med komplicerede matematiske modeller, Nobelpriser og økonomer i alt for stramme skjorter. I praksis handler spilteori dog om noget langt mere genkendeligt: hvordan mennesker træffer beslutninger, når udfaldet afhænger af andre menneskers handlinger. Dette sker konstant i hverdagen. Hver gang man forhandler løn, dater, laver gruppearbejde eller diskuterer hvem der skal tage opvasken i et kollektiv, indgår man i et strategisk spil. Forskellen er blot, at Paradise Hotel gør disse mekanismer ekstremt synlige.

Programmet fungerer nærmest som et kondenseret studie i menneskelig strategi. Deltagerne placeres i et miljø, hvor succes afhænger af sociale relationer, troværdighed, manipulation og timing. Ingen kan vinde alene, men ingen kan heller stole fuldstændigt på andre. Resultatet bliver en konstant balance mellem samarbejde og egoisme.

Det er netop derfor, troskabstesten bliver så fascinerende. Situationen reducerer hele sæsonens sociale kompleksitet til ét enkelt strategisk valg. To deltagere står over for hinanden med mulighed for enten at samarbejde eller forråde. Intuitivt ønsker mange seere, at loyaliteten skal sejre, fordi mennesker generelt har en stærk præference for retfærdighed og social stabilitet. Men set fra et mikroøkonomisk perspektiv bliver situationen mere kompliceret.

Hvis en spiller tror, at modparten fortsætter hele vejen, eksisterer der et enormt incitament til selv at smide kuglen først og sikre hele gevinsten. Omvendt ved begge deltagere, at den anden foretager præcis samme analyse. Dermed opstår en klassisk strategisk konflikt, hvor begge spillere forsøger at optimere deres egen gevinst under usikkerhed om modpartens handlinger.

Set ud fra ren spilteori bliver Simons valg derfor langt mindre irrationelt, end mange seere umiddelbart antager. Tværtimod kan man argumentere for, at handlingen var matematisk konsekvent. Ved at smide kuglen tidligt eliminerede han risikoen for selv at blive forrådt senere i spillet. Det betyder naturligvis ikke, at handlingen nødvendigvis var moralsk sympatisk, men spilteori beskæftiger sig heller ikke primært med moral. Den beskæftiger sig med incitamenter.

Det interessante spørgsmål bliver dermed, hvorvidt mennesker naturligt tænker spilteoretisk, eller om denne form for strategisk tænkning er noget, man udvikler over tid. Meget tyder på, at mennesker intuitivt besidder en grundlæggende forståelse for strategisk interaktion. Selv børn forstår hurtigt koncepter som tillid, gengældelse og samarbejde. Hvis ét barn konsekvent tager alle legoklodserne selv, reduceres sandsynligheden for fremtidigt samarbejde dramatisk. På den måde eksisterer primitive former for spilteori sandsynligvis dybt indlejret i menneskelig social adfærd.

Paradise-deltagere opererer dog ofte på et mere avanceret niveau. De mest succesfulde deltagere er sjældent dem, der blot lyver mest eller spiller hårdest. Tværtimod er det ofte dem, der bedst forstår andre menneskers forventninger og incitamenter. En stærk Paradise-spiller forstår, at troværdighed fungerer som en strategisk ressource. Hvis man lyver konstant, mister man sin markedsværdi som alliancepartner. Hvis man derimod fremstår for loyal, risikerer man selv at blive udnyttet. Det optimale strategiske punkt ligger derfor ofte et sted mellem manipulation og troværdighed.

Dette skaber samtidig en interessant dynamik for seerne. Programmet bliver spændende, fordi man konstant forsøger at analysere deltagernes egentlige strategier. Når en deltager lover loyalitet, opstår spørgsmålet straks: mener personen det faktisk, eller er det blot et rationelt signal designet til at sikre kortsigtet overlevelse? Hver samtale får dermed flere lag. Der eksisterer altid en potentiel forskel mellem det, deltagerne siger, og det, de strategisk ønsker at opnå.

Paradise Hotel bliver derfor langt mere end blot underholdning. Det fungerer som en slags social simulator, hvor mennesker under ekstreme forhold demonstrerer fundamentale mekanismer inden for samarbejde, tillid og egoisme. Deltagerne er måske ikke bevidste om Nash-ligevægte eller baglæns induktion, men mange af deres handlinger følger alligevel de samme principper.

Måske er det netop derfor, programmet fortsat fascinerer så mange mennesker. Under de absurde ceremonier, emotionelle sammenbrud og lettere kaotiske kærlighedsrelationer gemmer der sig i virkeligheden noget dybt menneskeligt: forsøget på at navigere rationelt i en verden, hvor andre mennesker konstant forsøger præcis det samme.

The post Nash-ligevægt i Paradise Hotel first appeared on HCØkonomerne.

Det er veldokumenteret at markedet for tænketanke i den seneste periode har undergået markant strukturel transformation.  Den bemærkelsesværdige succes hos HCØkonomerne har bidraget til en øget opmærksomhed på sektorens vækstpotentiale. Denne artikel foretager en mikroøkonomisk analyse af de markedsdynamiske konsekvenser ved en transition fra monopol til oligopol.

Analysens grundlag

For nylig blev vi her hos HCØkonomerne gjort opmærksomme på eksistensen af en ny tænketank. I den indledende fase synes dette forhold uden yderlige analytisk relevans. HCØkonomerne har siden grundlæggelsen besiddet et de facto monopol på produktion af tænkte tanker, og spørgsmålet om, hvorvidt en nyetableret aktør realistisk set ville kunne levere en sammenlignelig ydelse, synes barnagtig. Ikke desto mindre manifesterede der sig blandt HCØkomomerne en hvis kognitiv uro, og en nærmere betragtning gav anledningen til en central hypotese: såfremt de TO tænketankers tænkte tanker er homogene, er der tale om et oligopolistisk markedet, en markedsstruktur med potentielt alvorlige implikationer for omsætningen. Denne observation motiverede en systematisk mikroøkomomisk analyse af virksomhedens profit, markedsligevægt og optimalt output.

Analysen og hvad den viste os

De underliggende matematiske derivationer er af en vis kompleksitet og vurderes at være overflødige for denne artikels primære interesse. Mellemregninger udelades af hensyn til læservenlighed, om end vi med en sikkerhed, der mindst svarer til den at vi i fremtiden får virke som  dataloger, garanterer for korrektheden af resultaterne. En gennemgang af virksomhedens regnskab, trods HCØkomomernes status som NGO, afslører at talrige og generøse donationer fra den velkendte filantrop T-shirt Anders resulterer i en positiv nettoprofit margin. Som det fremgår af figuren, udviser den akkumulerede profit frem til indeværende regnskabsår en opadgående tendens.

Denne konstatering gav indledningsvis anledning til delt optimisme, hvilket imidlertid viste sig kortvarig. En fremskrivning af profitudvikling under hensyntagen til den nye konkurrents markedsindtræden afslørede en markant negativ tendens. Som det fremgår af den projekterede profitfunktion, er den forventede profit hos HCØkonomerne stærkt faldende. Denne udvikling, alt andet lige, indikerer en forestående recessiv periode for organisationen.

Cournot og BR

Med henblik på at belyse de markedsdynamiske processer på tænketankmarkedet og identificere en strategi for HCØkonomernes bevarelse, fandtes det påkrævet at formalisere problemstillingen i et veletableret teoretisk rammeværk. Situationen lader sig hensigtsmæssigt beskrive et Cournot oligopol. Grundlaget herfor er følgende: HCØkomomerne har historisk opereret som eneudbyder af tænkte tanker; med med en ny aktørs markedsindtræden er der imidlertid etableret en duopolistisk struktur, dette er suboptimalt fra et profitmaksimerende perspektiv. I overensstemmelse med Cournot-modellens grundantagelser vælger begge aktører deres output af tænkte tanker simultant. Dette gøres betinget på viden om den anden aktørs output, det giver lys til en klassisk Best-Response dynamik. En erkendelse af denne struktur indicerede, at en analytisk løsning var indenfor rækkevidde. Af fortrolighedshensyn kan de specifikke profit- og omkostningsfunktioner ikke offentligt gøres, men efter nøje beregninger fastlægges best-response funktionen for HCØkonomerne til BRHCØ=2yTænk2+A hvor A = antallet af timer tænkt * (øl+cigaretter), og den konkurrerende tænketank BRTænk2 = 1/16. Disse resultater er yderst bemærkelsesværdige. Det optimale output niveau for HCØkonomerne beregnes til  2*1/16+A =1/8 +A. Idet parameteren A antages at antage betydelige værdier, indikerer dette, at en konkurrencedygtig produktion forudsætter en markant forøgelse af de tænkte tanker. Det bemærkes endvidere at konkurrentens best-response er uafhængig af HCØkonomernes output af  tænkte tanker, et fund der rejser berettiget tvivl om kvaliteten af konkurrentens analytiske kapacitet.

Uhomogene varer

I kølvandet på de ovennævnte beregninger opstod en søvnløs nat præget af en vedvarende analytisk grublen. Med henblik på en empirisk validering af homogenitets antagelsen erhvervede HCØkonomerne sig et abonnement på den konkurrerende tænketanksprodukter. Resultatet af denne kvalitative produktvurdering var, at det faglige niveau hos konkurrenten befandt sig markant under de forudgående forventninger. Det må herved konkluderes, at homogenitets antagelsen ikke holder, at de TO aktørers output er differentierede goder, en distinktion med afgørende konsekvenser. Cournot-modellens anvendelighed er betinget af produkt homogenitet, hvilken præmis som bekendt ikke er opfyldt i nærværende tilfælde. Med det konstaterede kvalitets differentiale in mente, og under inddragelse af økonometriske metoder herunder lineær regression, tegner der sig et væsentlig mere gunstigt billede for HCØkomomernes fremtid.

Fremtiden for tænketanke, når  N → ∞

I den eufori, der naturligt følger af en positiv revision af profit fremskrivning, opstår imidlertid endnu en analytisk bekymring. Hvad ville konsekvenserne være, såfremt yderligere aktører måtte antages at træde ind på markedet med homogene produkter? Cournots lov nummer TO postulerer at “for N → ∞ forbrugere vil oligopolet nærme sig perfekt konkurrence”. For den uindviede læser må det bemærkes, at perfekt konkurrence, i modsætning til hvad dets navn antyder, udgør det mest ugunstige udfald set fra en profitmaksimerende virksomheds synspunkt. Under betingelserne for perfekt konkurrence vil profitten konvergerer mod 0. Som det fremgår af den projekterede profitfunktion herunder. De langsigtede udsigter for HCØkonomerne  under dette scenarie er alarmerende.

Konklusion

Skulle det beskrevne worst-case scenarie materialisere sig, og yderlige aktører vælge at træde ind på tænketank markedet med homogene tanker, vil de profitteoretiske implikationer være alvorlige for samtlige eksisterende udbydere, herunder HCØkonomerne. Fraværet af profit vil eliminere de økonomiske incitament til produktion, og dermed grundlaget for at tænke tanker. På baggrund af den nærværende analyse skal det derfor fremføres, at en yderligere ekspansion i antallet af tænketanke på kort og lang sigt er uønskelig. Alternativt, skal vi holde op med at tænke tanker alle sammen, og derved ende som fysikere, hvilket må konkluderes at være yderst suboptimalt og uønsket af alle.

The post En dybdegående mikro-økonomisk analyse af markedet for tænketanke, og hvad der sker når N → ∞. Resultatet vil chokere dig! first appeared on HCØkonomerne.